Lidt om mig

Jeg blev introduceret til et par stikkepinde allerede som 5-årig, og har med tidens løb fået en helt speciel forkærlighed for at strikke. Hvad end det har været ting til hjemmet, tøj eller nips.

Mine finurlige grydelapper har efterhånden spredt sig godt ud på Fyn. Det første sæt lavede jeg tilbage i 1995 og siden da, har jeg eksperimenteret med alverdens mønstre og farver. Derfor er det efterhånden en ren og skær vane, at jeg dagligt overvejer, om et tilfældigt mønster kan gøre sig godt på en grydelap i hjemmet.

Igennem mit frivillige arbejde på Fattiggården i Svendborg, Tåsinge Museum og Egense Husflid er jeg ofte blevet opfordret til at lave en hjemmeside, hvor folk kan følge med og se de forskellige mønstre og varianter på mit hjemmestrik. Den opfordring har jeg valgt at imødekomme.

Jeg håber du kan finde lidt inspiration, og jeg hører gerne fra dig, hvis du har forslag til nye mønstre og farver, eller hvis du kunne tænke dig et par ting fra hjemmesiden.

– Lone Mikkelsen

Mulighed for afhentning efter aftale

Mine hjemmestrikkede ting kan sendes med Post Danmark til din adresse. Men du er velkommen til også at komme forbi personligt for at afhente det bestilte i Svendborg.

Send mig en mail på nilo@sydfynsmail.dk, så kan vi aftale nærmere.

Har du en henvendelse, som haster, kan du også kontakte mig på +45 27 61 07 29.